Gå til hoved-indhold

Gastronomi

Gastronomi handler på Pavillon ChristiansMinde ikke udelukkende om mad, men derimod om helhedsoplevelsen.

For at skabe det perfekte måltid er det vigtigt at rammerne, maden, vinen, betjeningen - ALT - er i orden.

Menuerne tager udgangspunkt i årstidens friske råvarer, og vi udvælger primært lokale producenter for at skabe en unik helhedsoplevelse for vore gæster. Eksempelvis kan nævnes Rokkedall kyllinger, Ostemanden fra Vindblæs, Vilsund Blue, Himmerlands kød og ikke at forglemme vores lækre og velsmagende laks som vi selv ryger i vores eget lille røgeri. 

Pavillonen drives af Jan Pedersen som har en lang og varieret erfaring. Allerede i sin læretid på Restaurant Green i Himmerland Golf og Countryclub udmærkede Jan sig ved at få en bronchemedalje til sin eksamen. Herefter var Jan på Gourmet Restauranten Fru Larsen i Laurbjerg inden turen gik til Løgstør Parkhotel hvor Jan i en kort periode var kok inden han blev køkkenchef og senere opgraderet til F&B chef.

I 2010 overtog Jan Pavillonen og har fået vendt stedet til en succes og et rart sted at være som oser af nostalgisk atmosfære og hjerterum.

Den 1. november 2023 købte Jan Pedersen Pavillon ChristiansMinde og er nu ejer istedetfor forpagter af dette unikke sted.

Eget bageri

Vi er stolte over vores forskellige brødtyper og kager, som er fremstillet i vores eget lille bageri.  

Ofte er det langtidshævet brød, i forskellige variationer med surdej eller specialmel som en del af ingredienserne.

Vi bager blandt andet selv dessertkager efter gamle traditionelle opskrifter, og ikke mindst kransekager samt lækre småkager bagt med smør.

Kaffenostalgi

Her på Pavillonen er det os en fornøjelse, at servere kaffen for jer med manér.

Ønsker man en cognac eller likør til kaffen klares dette også.

Her er der en dejlig duft af virkelig nostalgisk atmosfære, når der skænkes varm og nybrygget kaffe fra Madam blå kanden.