Gastronomi

Gastronomi handler på Pavillon Christiansminde ikke udelukkende om mad, men derimod om helhedsoplevelsen. For at skabe det perfekte måltid er det vigtigt at rammerne, maden, vinen, betjeningen - ALT - er i orden.

Menuerne tager udgangspunkt i årstidens friske råvarer, og vi udvælger primært lokale producenter for at skabe en unik helhedsoplevelse for vore gæster. Eksempelvis kan nævnes Rokkedall kyllinger, Ostemanden fra Vindblæs, Vilsund Blue, Himmerlands kød og ikke at forglemme vores lækre og velsmagende laks som vi selv ryger i vores eget lille røgeri. 

Pavillonen drives af Jan Pedersen som har en lang og varieret erfaring. Allerede i sin læretid på Restaurant Green i Himmerland Golf og Countryclub udmærkede Jan sig ved at få en bronchemedalje til sin eksamen. Herefter var Jan på Gourmet Restauranten Fru Larsen i Laurbjerg inden turen gik til Løgstør Parkhotel hvor Jan i en kort periode var kok inden han blev køkkenchef og senere opgraderet til F&B chef.

I 2010 overtog Jan Pavillonen og har fået vendt stedet til en succes og et rart sted at være som oser af nostalgisk atmosfære og hjerterum.


Siden blev udskrevet fra: https://www.pavillonchristiansminde.dk/restaurant/gastronomi/ Udskrevet kl. 10:06 - fredag d. 29. marts 2024